Mennesket bag Mobilcoaching

Jeg hedder Christina og er mennesket bag Mobilcoaching. Jeg bor i det Sydsjællandske nærmere bestemt Næstved.
Gennem livet har jeg bevæget mig i forskellige retninger, hvilket har givet mig de personlige og professionelle erfaringer, som gør mig til det menneske jeg er i dag. De valg jeg har truffet samt udviklingen i mit private og professionelle liv har været drevet af lyst.
Jeg er drevet af lysten til udfordring og til at gøre noget andet. Nogle gange består selve udfordringen i at tage et skridt. Andre gange viser nye mulighederne sig pludseligt og så griber jeg dem.
Med min lyst til at gøre noget andet opstod ideen med Mobilcoaching.
Tanken bag Mobilcoaching
Tanken bag Mobilcoaching er, at jeg vil gøre det nemt for mine fokuspersoner at indgå i et coachingforløb. At gå til coach eller andet kræver ofte overskud og tid. Og så skal det som regel foregå indenfor normal arbejdstid. De tider som ligger sidst på dagen er der rift om og de kan være svære at få fingrene i – hvis de overhovedet eksisterer.
Som privatperson og med en arbejdshistorik som pendler har jeg taget mange halve og til tider hele arbejdsdage fri for at nå frem til tiden og være til stede. Min erfaring er at ofte når man skal til møder eller behandlinger både i det offentlig og private, så er der primært muligheder i dagtimerne.
Jeg har tænkt at der må være andre muligheder. Derfor er mine tanker med Mobilcoaching at jeg tilbyder den service, at jeg kommer til mine fokuspersoner.

Ideen med Mobilcoaching er at tilbyde udekørende coaching som en del af personlige coachingforløb. Med udekørende coaching vil jeg gerne gøre det nemt for mine fokuspersoner at gå ind i et coachingforløb. En mulighed for at bruge tiden og energien på at arbejde med kernen i forløbet.